Der er råkolde tåger og udstødningsgas
og en koldstartet spurv ved Tagensvej
storbyens våger, en forkølet bajads
på vej hjem, eller hvert fald på vej
og med slingrende skridt,
slentrer morgenen forbi
dagens udstødningsgrå poesi
men når natholdets helte
de træt vender hjem
kommer morgenbajerne frem
Daggryet harker sig fremad i øst
og skutter sig rødt rundt omkring
lægger sig stille ved storbyens bryst
lissom os gør det sælsomme ting
smyger sig ømt langs en bleg boulevard
grårød sulten og sart
nattens strømme bli´r krydset
af lysets chalup
ved morgenbajernes svup
Og den kølige mund, flaskens klukkende bug
dansk dug mod en dorsk etiket
runder storbyens hjerte under nænsomme sug
gør det ungt og befriet og let
som en lys ballarina springer daggryets drøm
mellem morgentrafikanternes strøm
men lader dagsværket tøve
og forløses et sted
i morgenbajerens fred.