Ved at give en beskrivelse af fortid, nutid og fremtid tilbydes læseren en mulighed for at tage stilling til sin samtid og derigennem finde retning og mål for sine videre planer og handlinger.
Retroelementet er en tur tilbage i tiden, hvor første person som præsenterer sig er den lærde og kvindefascinerede Agrippa. Den næste der er under vejs er forfatteren Holger Drachmann.
Rock Ad Hoc´s ballader er sangtekster der taler for sig selv, deres tilgang til verden er nutiden. Balladerne har melodi, men er ikke blevet indspillet endnu.
Visionen har fremtiden som fokus, og er som udgangspunkt centreret omkring en novellecyklus med titlen: RØD CYKLUS - ALLEGORIER FRA EN GLEMT EFTERTID. Den er i ledtog med teksterne fra næste cyklus, der bærer navnet: BLÅ INTERFERENS – LØGNEHISTORIER TIL EN NY VENTETID. Hvor RØD CYKLUS er med det feminine univers som tilgang, rummer BLÅ INTERFERENS et farligt element af – ja hvad skal vi kalde det?
Cezilia
Er kvinden bag kvinden. Cherchez la feme - find kvinden siger franskmændene, når de skal gøre rede for en mands bevæggrunde. Cezilia er den kvinde som det franske mundheld refererer til. Cherchez Cezilia og alt vil finde sin forløsning og forklaring.