At have aner dybt i blodet
Som Skallagrim og Njald
Gør at man aldrig taber hovedet
Man ved altid hvad man skal
Det er det våde element der tæller
Og den faste ejendom
Man skal blot have stærke fæller
Og en båd som kaptajn Vom
Så med Torstens brud med tørre vaner
Bliver man tørstig inden i
Der er øl til tørre ganer
I Torstens rederi
Torsten fløjter jazz ved kajen
Når han sysler med sin båd
Han ved da godt det er hans egen
Det har ingen misforstået
Når han går og spuler dækket
Eller dørken inden i
Bliver verden næsten vækket
Når den hastigt går forbi
For man pynter vel på skuden
Før man rider stormen af
Om det så bliver på cafeen
Eller på vej mod Panama
Når man ligger sådan der ved kajen
Flyder de varme lande let forbi
Den sø man sejler i er jo ens egen
Når bølgeskvalpet glider stolt forbi
Man undgår havsnødder og anden knibe
Når skuden bare hugger boven i
En kølvandsbølge fra de andre skibe
På styrbord side hvor de går forbi
Der er ikke meget skum for boven
På Torstens stolte skude nej
Der er ofte mere skum i glasset
På dens våde våde vej