Smalhals og vårsol på min hjemstavns allé
Alt knoppes nu. Hen imod kvæld
Tørner hankatte hjemad fra en fortovscafé
Dybt tilfredse med hinanden og sig selv
På stive stiletter
Stylter duller små ad sted
Ind i forårsnattens dugvåde skød
Mens en hanhund glammer længselsfuld
Eller stønner ”tag mig med
Lad mig dufte dine hænder
Så er du sød”
Hun forsvinder der i disen bag sin gyngende popo
Hendes smækre mål mod aftensolens glød
Spinder ham i sine drømmesyn
jo sådan er det jo
Der skal mere til end kildevand og brød
Det rasler fra en cykelkæde
Tre´ren kør´forbi
Hun gået, borte jo hun er min ven
Men jeg ved at du kan mærke
Hun er stadig inden i
Så hvis du venter Trofast
Kommer hun igen