Der hvirvler visnende blade derudad
falder dug på en slumrende dag
der stiger månelys op gennem havet
og falder regn på en klokke i slag
Vi er sangen i græsset
der aldrig kan ties ihjel
vi er drømmen og væksten i verden
når først vi begriber det selv
Der vaskes lerjord af to gamle fødder
og puttes dagtrætte unger i seng
En hvisker ømt mod to øjne der gløder
nattens urgamle faste refrain
Vi er sangen i græsset
der aldrig kan ties ihjel
vi er drømmen og væksten i verden
når først vi begriber det selv
Der vaskes tavshed og handling af kloden
stadig regn nogen skøtter sig selv
men natten er kun en rejse mod daggry
Hvem tror det kan ties ihjel
Vi er sangen i græsset
der aldrig kan ties ihjel
vi er drømmen og væksten i verden
når først vi begriber det se