Denne sang er unægtigelig af en lidt altmodish karakter. Jeg medgiver gerne at den ikke har mange elementer af moderne talesprog, men må undskylde mig med, at det var heller ikke sigtet med den. Det er ren retro. Gammmel Dansk af den type som kun skibsnisser og rigtige gademusikanter turde optræde med!
Øl til musikken?
Øl til den skipper som styrer sin skude
Og braser sit sejl mellem master og rær
Stikker sin kurs ud for halvfulde klude
Runder ved Skagen i bund råddent vejr
Skål for den tømrer som masternes rejsning
Kan takke for mandsmod og dåd
Og rebslagerens hænder hver takling og splejsning
Der holder i stormen, ramsaltet og våd
Øl til hver bonde som træhesten tvinger
Dens sjælfulde ridt over gårdspladsens grus
Hver lille mands tale, som vreden gav vinger
Når store mænd priste historiens sus
Øl til hver kvinde der skurede gulvet
Gav sul kål og vælling og ungerne bryst
Til hunden i lænken og fangen i hullet
Og frihedens lærker der triller af lyst
Øl til hver smed som øget har skoet
Han hvæssed’ dit våben og skærped’ din plov
I essernes gløder han jernet har snoet
Og kringled’ metallet på krikkernes hov
Øl til den tøs som på lejet sig slanged’
Og priste sin elsker med iver og hyl
Gav gnavpotter horn på som aldrig har stanget
Og husbonder knoer på og stømpere prygl
Øl til den kone der vasked’ den døde
Og hende der barsled, og drømmen der brast
Skål højt for livet og elskendes møde
Og lægen der kom til den syge i hast
Skål for den bager der ælted’ din kage
Og brandmandens hænder der frelste din gård
Og for den fortabte der vendte tilbage
Og den som tør tilgive alt og forstår
Øl til den præst som har talt for de svage
Og røgted sit credo for rig som for arm
Skål for den herre med kronede dage
Som kone og frille holdt fyrig og varm
Øl til den nidkære savskærermester
Der taler så bravt sin retfærdige sag
Øl til dem alle både værter og gæster
Der fester med stil både midnat og dag
Øl til hver mule som støvet og tørstig
Huserer hos høj og lav ret som en pest
Som hærger vor hverdag så sur og krasbørstig
Og snerper vor gane hver gang der er fest
Og nok en sjat øl til, til ham med lyrikken
Der priser skønjomfruen ædel og fin
Så har hver fået deres kun mangler musikken
Men de skal ha’ konjak champagne og vin