Jeg har set hende iført måneskinstyl
og nedringet iskold champagne
vi har bygget et landskab mellem uskyld og skyld
i en seng i Paris og Bretagne
Vi har gået på broer
gennem gyder af støv
og knækket annemoner med nakken
ved vældige skoves vårgrønne løv
under et egetræ klos opad Bakken
Vi har danset i drømme og daset i synd
hvor lommelærkerne kvidrer
at verden er gødet med de der giver op
og bliver givet til de der går videre