Nærværende elegi, der er på ingen måde er møntet på særlige hændelser i fødevaresektoren, kan dog bringe utilsigtede mindelser om den hedengangne levnedsmiddelstyrelse, der nu i snart et tiår har hjemsøgt fødevaresektoren i en usultet tilstand præget af navneforvirring og mishandling. Det var så godt en gang alle kendte levnedsmiddelstyrelsen og vidste hvad den stod for, og sådan må det naturligvis ikke være med et offentligt organ, det er ikke det vi betaler skat til. Derfor gik det levnedsmiddelstyrelsen, som det gik, og derfor er denne elegi ikke en allegori over disse tingenes tilstand, men skal tvært om tages ganske konkret og bogstaveligt! Altså; der var en gang en kejser:
En kejsers dessert
Gik hans mundskænk så nært
At han både gav op og gav ind
Med en jamrende fjert
Der lød hamrende sært
Blev han fældet med fork og glavind
Det kom til gribende scener
Tre kokke græd
En økonomas kompjuter gik ned
Graveren graved’
Fortvivlet og vred
/:Deadline, så ved man besked :/
Og der var TV på drengen
Lidt af et hit
BikerJens kikkede forbi
Alle elskede sorgen
Sådan er det jo tit
Når ens egen familie går fri
Man gjorde et flag
Af buksens blodige bag
Skønt skindet var luvslidt og stridt
Man talte om årsag
På en glimrende vårdag
/:Men - det- det var lidt for morbidt:/
Der kom kamera på
Han lå lit de parade
I fodenden lå der en and
Under hovedet en løgn
Fra en bon kammerart
Godt nok hvid, men tyk, det gik an
Man sænkede ham varsomt
I gravhøjens skød
Mens solen stod,- glitrende rød
Alle korsede sig,- halvfromt
Da spørgsmålet lød
/:Mon mundskænken ved han er død?:/
Man blev spøgelsesræd
På Valpurgisnat
Stod tre fra Securitas vagt
På række og rad
Et kors blev der sat
Man var godt nok utryg, som sagt
En messe blev holdt
Der hvor bageren blev hængt
Sidst en stor digter kikkede forbi
Et forlag fik forsmag
På en stor elegi
/:Men de forstod ikke en skid poesi.:/
R.I.P.