Nu bliver byen blå
imens stjernerne de tænder
forsinkede der haster hjem
forsvinder ind bag ruderne der brænder
indtil de atter haster ud igen
i livets hastesag
forsvinder sådan en dag
som fnug i vinden
før den stilner af
og man må være sig bevidst
at verden har sin frist
der er en timelig sortie
til sidst
ja Sådan står man der og tænker
når
de tænder lygterne
ved Christiansborg
Og mørket vokser til
imens det stadig tusser
forstå det hvem der vil
at man kan fylde byens HT-busser
med folk der stadig kører fra og til
man passer skam sit job
indtil man bli'r sagt op
eller til vor Herre ringer:
"sidste stop"
og man skal regne sammen på
den store kærlighed
og se på verden her
en evighed
ja Sådan står man der og tænker
når
de tænder lygterne ved
Christiansborg
Og natten kommer frem
Ja det havde man vel ventet
en storby drømmer stille om sig selv
og tre skal følges hjem
og to bli´r hentet
og ellers venter ensomheden vel
men her i lygteskæret
der synes jeg
-- Jo, sådan er´et
at verden ånder stille fællesskab
men man bli´r let lidt taget i
den sang og poesi
der går fra lygternes
demokrati.
ja Sådan står man der og tænker
når
de tænder lygterne ved Christiansborg