To halvt kvædede viser og en opsang om mennesker og dyr i by og på land.
At ha en hundehvalp at lufte på et strøg i København
gir glade hjerter åbne arme på din vej
du mærker det er smilets land og ikke kun af navn
folk er venlige mod hvalpen og mod dig
sådan forandres verden let og det du har gir smil
en form for kunstigt åndedræt der trimmer på din stil
du møder selve livets varme ingen går efter dig skalp
du blir ikke grå og skaldet i den tid din hund er hvalp
Sådan er verden sjældent vaklende men formålsfuld og tar
sit udgangspunkt i hvem du er og hvad du har
og verdens grænser de er tågede imellem hvalp og mand
ta blot venligt mod dem begge det er det klogeste man kan
og disse er præmisserne man bruger hvad man har
hvad var der ikke blevet af Jesus hvis han havde brugt sin far
folk bruger dig forskelligt og som de nu synes er bedst
så forstil dig hvordan det er for en der har en hest
Bag engens højvoltsgrænser i det danske bondeland
høres hingstens vilde hove og dens vrinsken af hver mand
både dansker og turist der går forbi det ædle dyr
der byder egnens hopper på hvad køer forventer af en tyr
det er klart når den er hingst for disse opgaver og mål
er den af og til lidt stresset kun dens hove er som stål
så selv de modigste på egnen for kvababbelse og chok
når baronens vilde hingst den går amok
Derfor trækker folk sig ofte når de ser et yndigt syn
som nu hingst og hoppe hist ved skovens grønne øjenbryn
skønt kurtisanen ikke altid når at løsne på sin gjor
kan det ske hun får et føl før hun har sagt det sidste ord
og der pusler vildt i underskove når han er galant
det er den gamle leg igen hun gør sig bare interessant
og mener hun har krav på at den frugt som agten gir
ikke lades rent i stikken men får tavle og papir
Man ligger som man redte og man sidder som man red
og hvad ved vi om brudte løfter og et skovbryn og et sted
vi ved blot baronens hest er Casa Nova og idol
og at amtets bedste hoppe er i fol
men sådan banker hjerter altid, taktfast og i trav
hingste pruster hopper kalder imellem hav og hav
et hjerte bag det smukke seletøj det slår en stakket tid
så føles smertens resonans fra et uskyldigt hingstebid
Til dem der mener viser bør ha underfundighed
bliv ved med det fremtur I kun jeg bliver bare vred
og jeg vil gerne sige meget klart og gerne være ved
at denne her er dybt moralsk og den har velanstændighed
jeg hader folk ser mig i kortene og de splitter tingene ad
og gør de det alligevel blir jeg fanme ikke glad
hvis I partout skal fuse fremad efter mening og forstand
så prøv at finde forskel mellem hvalp og hingst og mand.